Teamudvikling

Med teamudvikling styrker vi teamets sammenhængskraft, forpligtende fællesskab og evnen til at eksekvere effektivt på en konkret opgave.

Vi gør brug af metoder som styrker den fælles opgaveforståelse, og sikrer afklaring af ressourcer, fremmer ide-generering, strukturerer planlægningen og efterfølgende evaluering af opgaveløsningen.

Teamudviklingen foregår oftest i en outdoor ramme, væk fra de vante rammer i organisationen, hvor forløbet er bygget op af en række samarbejdsøvelser af varierende sværhedsgrad.

Opgaveløsningen og lederskabet danner rammen for den efterfølgende feedback og refleksion over teamsamarbejdet. Der drages ligeledes paralleller til dagligdagen som anvendes til den enkelte gruppes fokuspunkter og refleksion over egen udvikling.

Ønsker man mere dybdegående teamudviklings, tilbyder vi forløb over flere dage, hvor vi anvender værktøjer som den personlige lifeline, for at skabe et mere dybdegående kendskab til hinanden, samt at dette er forudsætningsskabende for etablering af sårbarhedsbaseret tillid i gruppen. Som afslutning på dette forløb gennemfører vi som oftest reflekterende teams, hvor hver person får en unik indsigt i hvordan egen adfærd, påvirker og tolkes af de øvrige teammedlemmer.

Ved teamudviklingsforløbene dokumenterer hver person egne udviklingspunkter og refleksioner i en udleveret notesbog, så dette kan genbesøges og anvendes fremadrettet i dagligdagen.

Som udgangspunkt er vi er geografisk uafhængige og skaber en unik ramme for udvikling af jeres team.

 

Forud for hvert teamudviklingsforløb mødes vi gerne med Jer som kunde og afklarer indhold, fokusområder, pris og varighed.