Om de 4 moduler

LEAD består af fire moduler af varierende varighed og med forskellige tematikker. Du kan vælge at deltage i ét enkelt modul – eller tage hele forløbet som en samlet udviklingsrejse. Alle modulerne er bygget til at understøtte din personlige og professionelle udviklingsrejse.

Forløbet bygger på en grundantagelse om, at alle mennesker har ret til at opdage og udfolde deres fulde potentiale. Samtidig bygger LEAD på en overbevisning om at ledelse ikke kun handler om, hvad du gør – men om hvem du er, når du gør det. Reel ledelseskompetence opstår, når indsigter afprøves i praksis, fejles med og reflekteres over. Derfor tager læringen i LEAD udgangspunkt i erfaringsbaserede processer, forankret i et solidt teoretisk fundament. Vi arbejder med selvbevidsthed, egne mønstre og modet til at udvikle dig som menneske – ikke kun som leder.

LEAD veksler mellem kursuslokaler og naturen som ramme for din udvikling.
Indholdet varierer mellem undervisning, fælles øvelser, gruppearbejde og individuel refleksion, så både indsigt og handling styrkes undervejs.

Når du deltager i LEAD, sætter du aktivt gang i din egen udviklingsrejse. Derfor vil der også være refleksions- og udviklingsopgaver både før forløbets start og mellem modulerne.

Modul 1

BASELINE

På Modul 1 arbejder du med at forstå dig selv som leder og skabe retning for din udvikling.

Forud for modulet modtager du din personlige Enneagram-rapport, som giver dig indsigt i dine drivkræfter, mønstre og adfærd. På modulet introduceres du til Enneagrammet som værktøj, så du får et stærkere sprog for både dig selv og andre.

Du arbejder med konkret målsætning – både personligt og professionelt – og bliver skarp på dine mål, ambitioner og hvilken leder du ønsker at være. Du bliver tydelig på dine værdier og træner samtidig evnen til at flytte fokus fra begrænsninger til muligheder – og vil dermed få oplevelsen af at se dig selv i et nyt perspektiv.

Modulet giver dig et solidt fundament og en øget selvindsigt, som du kan arbejde videre med – både i praksis og på eventuelle efterfølgende moduler.

På modul 1 arbejder du med

Modul 2

INSIDE-OUT

På Modul 2 arbejder du med at omsætte indsigter til handling under komplekse og krævende forhold.

Gennem Modul 2 bliver du sat i situationer hvor dine ubevidste reaktionsmønstre bliver tydelige og hvor du styrker din evne til at prioritere og tage bevidste beslutninger – selv når forudsætningerne ikke er optimale.

Du udvikler et robust mindset og styrker din evne til at stå ved dig selv og navigere i kompleksitet med ro og klarhed. Desuden vil du arbejde med at styrke modet til at være autentisk og sårbar og stå fast i dig selv, også når presset er stort. Gennem vores teorimodeller og øvelser i praksis lærer du hvordan du giver og modtager feedback og hvordan du opbygger et stærkt og tillidsfuldt team, der sammen skaber resultater.

På Modul 2 vil du tage skridtet ud af din komfortzone og lære dig selv at kende på et dybere niveau. Du vil få konkrete redskaber som du prøver af i praksis, og som giver dig erfaringer der kan overføres direkte til din ledelsespraksis

På modul 2 arbejder du med

Modul 3

IMPACT

På Modul 3 sætter vi fokus på din indflydelse som leder og dit samspil med andre. Du arbejder med, hvordan du påvirker mennesker og relationer – både bevidst og ubevidst – og hvordan du kan styrke samarbejde, kultur og resultater.

Gennem modulet opbygger du en dybere bevidsthed om dine blinde vinkler og mentale begrænsninger – ikke som barrierer, men som udviklingspunkter, der kan udforskes og udfordres. Desuden arbejder du med coaching som et aktivt ledelsesredskab, så du styrker andres potentiale og skaber fundamentet for high performance teams.

Du udvikler din evne til at kommunikere med tydelighed og gennemslagskraft og arbejder med at stå ved dig selv og dine værdier – også når samtalerne er svære, relationerne udfordrede, eller situationerne komplekse.

På modulet arbejder du målrettet med at skabe åben dialog, psykologisk tryghed og stærke samarbejdsrelationer som grundlag for en robust og velfungerende arbejdsplads. Samtidig styrker du din evne til at anvende de ressourcer, du har til rådighed – både i dig selv og i dit team – så dit lederskab skaber reel værdi i organisationen

På modul 3 arbejder du med

Modul 4

UNFOLDING LEADERSHIP

Modul 4 er et særskilt modul, der fungerer som en afslutning på det fulde LEAD-forløb.  På Modulet arbejder du med at omsætte dit lederskab til konkret handling i din hverdag.

Fokus er på eksekvering: hvordan du skaber struktur, prioriterer det vigtigste og sikrer fremdrift – både for dig selv og dit team. Du arbejder med at gå fra intention til handling og med at skabe resultater, der kan mærkes i praksis.

På modulet styrker du din evne til at sætte retning, følge op og holde fast – også når hverdagen bliver travl og kompleks. Samtidig arbejder du med, hvordan du omsætter strategi til konkret adfærd og skaber tydelig sammenhæng mellem mål og handling.

Du sætter klare mål for dit lederskab og lægger en plan for, hvordan du skaber udvikling og resultater fremadrettet. Modulet kan stå alene som et stærkt eksekveringsmodul – eller indgå som en del af en større udviklingsrejse med de forrige moduler.

På modul 4 arbejder du med

Priser

Fuldt LEAD-forløb

76.000 kr. + moms (inkl. ophold og forplejning)

Enkeltmoduler

Priserne på de enkelte moduler varierer.

Kontakt os >